Alternativer til store, moderne vindmøller

Der har hidtil været et særligt fokus på store,g moderne vindmøller i debatindlæggene her på siden. Det skyldes at Orøboerne tidligst muligt skulle have muligheden for at ytre sig til lodsejerne og Holbæk Kommune omkring det konkrete vindmølleforslag fra firmaet SE Blue Renewables. Det skal dog ikke hindre os i at se andre retninger for energiforsyningen på Orø. Kunne vi forestille os at deltage i et vindmølleprojekt til havs? Eller skulle man foreslå at anlægge et solcelleanlæg i stedet?

Det er værd at huske på, at de kollektive energiprojekter er underlagt et sæt af tilskudsordninger, som tager hensyn til, at staten skal slippe billigst muligt. Vindmølleindustrien udgør en væsentlig indtægt for staten, hvorimod solceller – som typisk produceres i østen – skal importeres til landet, hvorved pengene forlader landet. Det kan betyde forskellen på, om et ellers godt energiprojekt bliver en økonomisk succes eller en økonomisk fiasko.

Et alternativ til kollektive anlæg kan naturligvis også være bittesmå individuelle anlæg hjemme hos folk. Holbæk Kommunes forsyningsselskab har forsøgsvis sendt et spørgeskema rundt til alle øens husstande for at få information om eksempelvis opvarmningsformer i boligerne på Orø. Er der nogen som overvejer at skifte varmekilde i hjemmet? Eller skifte til anden energiforsyning? Er der forslag eller udfordringer som andre kunne have glæde af? Så del gerne!

Med dette debatindlæg lægger vi også op til, at enhver kan bidrage med helt andre idéer til energiforsyning. Tænk kreativt! Lad os høre om alle former for alternativer til olie, træfyr, solceller, varmepumper … Hvad har I kendskab til om energiforsyning, som afprøves rundt omkring i verden?

Vindmøller og energipolitik

I 1950’erne var det endnu ikke fuldstændig indlysende, at hovedkilden til energi i Danmark skulle være fossile brændstoffer. Man var endnu ikke kommet sig efter krigstidens rationering, og man havde slet ikke forestillet sig det enorme energibehov, der ville opstå som konsekvens af 1960’ernes vækst.   I andre lande blev der satset stort på vandkraft, selv i USA, der dengang havde masser af olie. Derfor er det egentlig ikke underligt, at man i et Danmark, der endnu ikke kendte til Nordsøens olie- og naturgasreserver, gjorde forsøg med udnyttelse af den ressource, vi har allermest af: vind. Gedsermøllen pegede ud over de traditionelle små ‘klapsejlere’ ved at være den første store mølle, der ikke blæste i stykker, og den var første skridt i et udviklingsarbejde, der i dag har ført til en række mølletyper både i Danmark og i udlandet. Næste skridt – i hvert fald symbolsk, var Tvind-møllen, der for en hel generation kom til at repræsentere drømmen om et bæredygtigt energiforbrug.

Tvindmøllen

Da olielandene i 1973 begyndte at sætte prisen på råolie kraftigt op, opstod der yderligere en interesse for vindenergi og anden alternativ energi. I 1975–1978 opførte elever og lærere på Tvindskolerne ved Ulfsborg i Vestjylland ”verdens største vindmølle”. At Tvindmøllen  blev bygget af en flok amatører, hvoraf meget få havde haft værktøj i hånden før, gjorde ikke symbolværdien mindre. Tvinds credo har altid været, at ”man kan, hvad man vil ”. Der blev dog  hentet viden og idéer hos udenlandske og indenlandske eksperter, der bidrog med at designe og beregne den kæmpestore mølle, blandt andet folk fra både Risø og DTH. I 1975 – 1978 opførte elever og lærere på Tvind skolerne ved Ulfsborg i Vestjylland ”verdens største vindmølle”.

Spørger man folk i vindkraftbranchen i dag, så er vurderingerne ret enslydende: at Tvindmøllen dengang havde uendelig stor politisk betydning som symbol på, at det kunne lade sig gøre at skabe et vægtigt alternativ til A-kraft. Peter Hjuler, programleder for vindkraftforskningen på Risø, som selv arbejdede med et delprojekt på Tvindmøllen, mener at: Tvindmøllen på flere områder satte gang i en egentlig forskning indenfor vindkraft. For eksempel gik Risø i gang med at arbejde med aerodynamik, efter at tre forskere fra Risø havde været involveret i at udforme og beregne Tvindmøllens vinger.

 

 

De Energi og klimapolitiske udfordringer

Danmark har siden den første oliekrise i 1973 omlagt sin energiforsyning og udviklet sin egen energiproduktion af olie, naturgas og vedvarende energi. Samtidig er der gennemført en kraftig energieffektivisering, så der trods en betydelig økonomisk vækst i denne periode kun er sket en marginal stigning i energiforbruget. Derfor står Danmark bedre rustet over for internationale energikriser end de fleste andre lande, uanset om der er tale om forsyningsmæssige eller prismæssige udfordringer. Samtidig er det danske udslip af de drivhusgasser, der er omfattet af Kyoto-protokollen, reduceret med ca. otte procent i perioden 1990-2008. Trods disse resultater er der fortsat store energi- og klimapolitiske udfordringer for det danske samfund. Danmark forventes med kendte felter og fund at være netto eksportør af olie og naturgas i omkring 10 år endnu. Den teknologiske udvikling og eventuelle nye fund kan bidrage med yderligere produktion og dermed forlænge Danmarks periode som nettoeksportør af olie og naturgas. Men der er brug for i tide at opbygge en alternativbæredygtig energiproduktion. Regeringen har i sin energipolitik frem mod 2025 fremlagt en vision om på lang sigt at udfase fossile brændsler som kul, olie og gas og nedsat Klimakommissionen for at få konkrete anvisninger på, hvordan det kan lade sig gøre. En udfasning af fossile brændsler vil styrke den langsigtede forsyningssikkerhed og bidrage til at reducere CO2-udslippet.

De Energipolitiske målsætninger

Regeringen fremlagde i januar 2007 ”En visionær energipolitik 2025”. Efterfølgende blev der gennemført den energipolitiske aftale fra21. februar 2008 mellem regeringen og alle Folketingets partier på nær Enhedslisten. I denne aftale sættes ambitiøse mål for udbygningen med vedvarende energi og for energibesparelser. Der blev opsat et konkret mål om, at bruttoenergiforbruget skal reduceres med to procent i 2011 og med fire procent i 2020 i forhold til 2006. Vedvarende energiskal ifølge aftalen dække mindst 20 procent af Danmarks bruttoenergiforbrug i 2011. For at nå disse mål indeholder energi aftalen en række beslutninger bl.a. om at forbedre afregningspriserne for el fra nye vindmøller, biomasseforbrænding, biomasse forgasning og biogas. Der blev afsat midler til at fremmemarkedsintroduktion af nyudviklede vedvarende energiteknologier som solceller, termisk forgasning af biomasse og bølgekraft, og den offentlige støtte til forskning, udvikling og demonstration af energiteknologier øges til en milliard kr. i 2010. Desuden indeholder aftalen en række initiativer, der har til formål at fremme lokal accept af og engagement i nye vindmølleprojekter på land. Naboer får adgang til at søge dækning for værditab pga. opstilling af vindmøller, der er indført lokal køberet til nye vindmølleprojekter, lokale vindmøllelaug kan søge garanti til finansiering af nødvendige forundersøgelser, og kommuner, hvor der etableres nye vindmølleprojekter, får adgang til tilskud fra en grøn ordning ved nye vindmølleprojekter. I aftalen fra 21. februar 2008 indgår også initiativer til yderligere at fremme udbygningen med vindenergi. Der blev aftalt en opfølgning på den skrotningsordning for ældre vindmøller, der blev aftalt i 2004. Det blev herudover besluttet, at miljøministeren på regeringens vegne skulle indgå en aftale med KL medhenblik på at at fremme den kommunale vindmølleplanlægning. Miljøministeren indgik derfor i april 2008 en aftale med KL, som fastsætter mål for kommunernes planlægning for vindmøller på land. I den forbindelse blev Miljøministeriets Vindmøllesekretariatet etableret for at bistå kommunerne i forbindelse med planlægningen. Endelig aftalte forligspartierne, at der skulle etableres 400 MW ny havvindmøllekapacitet, der skulle være i drift med udgangen af 2012.

 

 

EU’s Klima og Energipolitik

EU skal som helhed reducere sine udledninger af drivhusgasser med 20 procent i forhold til niveauet i 1990, vedvarende energi skaludgøre mindst 20 procent af energiforbruget, herunder skal vedvarende energi udgøre mindst 10 procent i transportsektoren, og energieffektiviteten skal forbedres med mindst 20 procent – de såkaldte 20-20-20 i 2020. Forpligtelserne til at udbygge med vedvarende energi er fordelt på de 27 medlemslande efter en række kriterier, der indebærer, at Danmark skal øge sin udbygning med vedvarende energi, så den kan dække 30 procent af energiforbruget i 2020. Det er overladt til medlemslandene selv at vælge de vedvarende energiteknologier, der passer bedst til de lokale energiressourcer og energisystem. I Danmark ventes biomasse, herunder affald og vindenergi at blive de væsentligste vedvarende energikilder frem mod 2020.

Vindenergi en løsning med udfordringer

De klimamæssige vilkår i Danmark gør vindenergi til en af de mest oplagte vedvarende energikilder, idet vindforholdene er mere gunstige for el produktion end i de fleste andre europæiske lande. Dertil kommer, at Danmark siden slutningen af 1970’erne har opbygget en stærk teknologisk og forskningsmæssig kompetence inden for vindenergi, og vindmøller har gennemlevet en så betydeligteknologisk udvikling, at det er blevet en af de mest konkurrencedygtige vedvarende energikilder. Den globale markedsandel for de to største danske vindmølle producenter var i 2008 på tilsammen knap 27 procent. Men selv om vindmøller således kan betragtes som en vigtig del af løsningen på Danmarks forpligtelser, er vindenergi samtidig en teknologi, der rummer samfundsmæssige udfordringer. Selv om vindmøllerne har gennemgået en betydelig teknologisk udvikling, er det fortsat dyrere at producere elektricitet med vindmøller end med konventionelle termiske kraftværker, især så længe de eksterne miljømæssige omkostninger ved konventionel el produktion ikke er fuldt indregnet i markedsprisen. Meromkostningerne ved at producere elektricitet med vindmøllerbliver efter de gældende regler betalt af el-forbrugerne som en Public Service Obligation (PSO), der opkræves over el-regningen. I sammenligning med brændselsfyrede kraftværker er el-produktionen fra vindmøller også mere ustabil, idet vindmøller ikke producerer ved lav vindhastighed (under fire meter/sekund), eller ved høj vindhastighed (over 25meter/sekund). Under gennemsnitlige vindforhold kan en vindmølle på land producere elektricitet i 6.000-7.000 timer om året, svarende til 70-80 procent af årets timer. Men produktionen svinger i takt med vindhastigheden. Derfor rejser det særlige udfordringer for el-systemet at indpasse den varierende elproduktion, og det er nødvendigt for el-systemetat operere med en reservekapacitet i form af kraftværker eller udlandsforbindelser for at kunne dække det danske el-behov i de perioder, hvor vindmøllerne står stille. Der arbejdes derudover på at forbedre indpasningen af bl.a. vindmølleelektricitet ved at gøre de enkelte møller lettere at regulere. Ligeledes ses der på muligheden af at benytte intelligente elmålere, elbiler og varmepumper. Vindmøller, der opstilles på land, er ofte meget synlige i landskabet. Det gælder ikke mindst de nyeste MW-vindmøller, hvis roterende vinger når op i mere end 125 meters højde. Selv om nye vindmøller er designet, så støjgener begrænses mest muligt, kan vindmøllerne både ses og høres i omgivelserne, og der er derfor fastsat afstands grænser til naboer, og kommunerne er forpligtet til at tage landskabsmæssige hensyn i den planlægning, der ligger til grund for placering af nye vindmøller. Som følge af den ambitiøse målsætning med vedvarende energi søger regeringen at fremme opstilling af nye og mere effektive vindmøller både til havs og på land.

Det var lidt fra de officielle kilder om vindmøllestrøm og anden alternativ energi og hvorfor vi har brug for dem. På Orø står der 6 møller som blev sat op for snart 20 år siden, først var de ejet af et laug på Øen, så blev de solgt til DONG der efterfølgende har valgt at satse på de mere udbyttegivende havvindmøller og derfor solgte hele deres samling af landbaserede vindmøller til SE Energi.

En afdeling af SE er SE Blue Renewables som er et partnerskab mellem PFA Pension og SE. SE Blue Renewables driver ca. 250 landvindmøller og er dermed en af de største landvindoperatører i Danmark.

For at være rentable, hvilket vil bl.a. vil sige at tjene penge til PFA Pension, så skal alle de gamle vindmøller med dårlig ydelse erstattes med nye højtydende vindmøller.

Det er både en stor investering og kan være svært at få accept af, hvorfor SE Blue Renewables har mulighed for at tilbyde dele af et mølleprojekt til lokalbefolkningen (altså dem der efterfølgende skal se/høre på møllen) så de også kan få en vis økonomisk gevinst.

Overordnet er Danmark med i et EU energinet hvor alle handler energi med hinanden så det er hurtigt at forstå at møllerne på Orø ikke har en væsentlig betydning for Danmarks fremtidige energisituation, men at møllerne blot vil indgå på lige fod med samtlige andre energiproducenter i Danmark.

Da vindmøller er kostbare i indkøb, yder staten et betragteligt tilskud til driften af møllerne, den såkaldte PSO afgift, der i øvrigt er ved at blive omlagt til en skattebetaling i form af reduceret personfradrag og forhøjet trækprocent. Således kan du med rette sige at investerer du i en vindmølle får du nogen af dine skattepenge tilbage. (Resten går til pensionisterne)

 

Hvem skal eje vindmøllerne?

Som bekendt er SE Blue Renewables’ oplæg, at én af de tre påtænkte vindmøller skal udbydes i andele til Orøs beboere. Såfremt Orøs beboere ikke ønsker at købe andelene, kan de blive udbudt til investorer i Holbæk Kommune.

Imidlertid er det en overvejelse værd (såfremt møllerne skal etableres!) at Orøs beboere selv etablerer og ejer alle tre møller.

SE Blue Renewables går kun ind i mølleprojektet, såfremt de vurderer, at der kan skabes profit. Hvis Orøs beboere selv ejer alle tre møller, vil hele profitten tilfalde øen og ikke ’blive sendt ud af øen’ til fremmede investorer.

Endvidere bør det overvejes, om øen ikke selv skal stå for drift og vedligeholdelse af møllerne. Såfremt dette overdrages til eksterne leverandører, medfører dette betydelige udgifter (= mindre overskud!). Drift og vedligeholdelse kan udføres for meget begrænsede midler jfr. oplysninger fra Wind People (: organisation, som rådgiver lokale medborgergrupper til finansiering og drift af borgerejede vindmøller).

Nye, store møller på Orø …?

På Orø har der i snart to årtier stået seks vindmøller. Møllerne er teknisk forældede og skal demonteres senest i 2020.

Her i debatten lægger vi op til diskussion, om de gamle, udtjente møller skal erstattes med nye møller. Der er forslag om møller med en højde på 145 m (jord til vingespids), støjsvage og med en kapacitet, som er ca. 40 gange højere end de gamle møller.

Vil Orøs beboere bakke op om et sådant projekt? Hvilke forsyningsmæssige og økonomiske konsekvenser vil det få for øboerne? Hvilke miljømæssige konsekvenser har sådanne møller? Hvordan passer møllerne ind i Orøs natur? … skæmmer de naturen? … er de smukke? Hvor meget støjer møllerne, når de er i drift? Konsekvenser for plante- og dyreliv? Konsekvenser for de nærmeste beboere? Hvor skal møllerne i givet fald stå?